Samay garn til vamset, lunt og luftigt strik
Samay betyder luften eller at ånde på det sydamerikanske inka-sprog quechua. Et oplagt navn til et luftigt og let garn. Samtidig er garnet tykt og luner godt i de kølige måneder. Det egner sig til det mere chunky strik på pind 5-6. Du behøver kun en enkelt tråd til at skabe de lækreste sweaters, slipovers, tørklæder eller hvad end du går og drømmer om. Samay er enormt blødt og egner sig godt til de mere uldsarte strikkere, da det ikke kradser spor.
• Samay garn består af 70% Baby Alpaca, 7% Merinould og 20% Polyamid
• Det har en løbelængde på 50g = 130m
• Vi anbefaler at strikke på pind 6
• Garnet har en strikkefasthed på 16-17 masker på 10 cm
• Håndvask på maks 30 grader med uldvaskemiddel anbefales
Der findes rigtig mange opskrifter, som Samay kan bruges til. De fleste opskrifter, hvor en strikkefasthed på 16-17 masker er angivet, vil Samay egne sig perfekt. Er du i tvivl, så tøv ikke med at kontakte os. Vi hjælper glædeligt med forslag til opskrifter og garnforbrug.
Gode arbejdsvilkår for hyrder
Hos Butik Smuksak er det en afgørende faktor, at vores leverandører og samarbejdspartnere yder gode arbejdsvilkår.
Samay er produceret under socialt ansvarlige og dyrevenlige principper. Vores leverandør har ligeledes et tæt samarbejde med hyrderne, som arbejder under gode arbejdsvilkår og forsynes med teknisk support, der sikre forbedret indkomst for hyrderne. De har et direkte forhold med hyrderne, som gør, at de har overblik over arbejdsforhold og ved hvor alpaca fibrene stammer fra. I denne sammenhæng er sporbarhed og traceability i centrum.
Leverandøren har gennem mange års erfaring opbygget et Alpaca netværk, hvor respekt og omsorg for dyr er i fokus.
Skab blød og behagelig strik med baby alpaca garn
Vores Samay garn består af 70% Baby Alpaca, 7% Merinould og 20% Polyamid. Garnet bliver spundet i et spinderi med mere end 50 års erfaring i produktion af alpaca- og uldgarn.
Baby Alpaca er noget nogle af de fineste alpaca-fibre, der fås. Det refererer til det bløde alpacauld, som findes på en voksen alpacas maveregion. Mange tror, at Baby Alpaca kommer fra et føl, men det er blot en misforståelse. I stedet dækker betegnelsen over alpaca fibre, som måler 21-23 micron i fiber diameter.
Dermed er Baby Alpaca en af de blødeste fibre i Alpaca familien. Hos Butik Smuksak har vi et stort udvalg af lækkert alpaca garn og alpacablandinger, Vi har også vores Baby Alpaca 100%, som består af ren baby alpaca. Har du spørgsmål til vores Samay garn, så kontakt os gerne og vi står klar til at hjælpe.